Har lige læst en tekst fra pædagogik undervisningen, som hed "Livskvalitet og professionel støtte".
En fantastisk tekst med mange forskellige synspunkter på hvad et godt liv er, og hvordan man definer livskvalitet.
Kan det virkelig være rigtigt, at man gør alt for, at give mennesker med nedsat funktionsevne et mere
selvstændigt liv, og hvad indebære det?
Kan man opfylde det enkelte menneskes behov for, hvad deres perfekte liv skal indebærer? NÆPPE!
Jeg personligt mener, at det perfekte liv består af:
- Selvstændighed.
- Selvbestemmelse.
- At være elsket af sine omgivelser. (venner, familie, kollegaer, m.m)
- Trykhed.
- Frihed.
- Glæde.
- At elske sig selv og være tilfreds med den man er og det man kan.
Når man kan opfylde alle disse punkter vil man i mine øjne have det perfekte liv.
Det er også derfor at det er så besværligt at give ét bestemt svar på hvad "et godt liv" er; for hvem kan svare på andres vegne?
SvarSletGodt skrevet. Jeg havde de samme tanker :)
Det er jo lige det...
SvarSletJeg tog mig selv i da jeg læste teksten, at blive vildt frustreret over ikke, at kunne hjælpe alle mennesker med at opnå livskvalitet...- og kom derefter i tanke om, hvad livskvalitet var for mig, og om jeg opfyldte mine egne krav til "det gode liv".