Karina´s udvikling

Var Karinas reaktion på at Karen slår ud efter hende, en naturlig menneskelig reaktion eller en professionel pædagogisk fejltagelse??

Den var vel et eller andet sted begge ting. Havde en ligende episode fundet sted i det lokale supermarked, er der ingen der ville sætte spørgsmålstegn ved måden Karina reagerer på. Hun føler sig truet og den menneskelige natur, er at forsvare sig selv.

Dog sker det i en anden kontekst, hvor man forventer at Karina kan lægge låg på det naturlige instinkt og lade sin professionelle vinkel tage over. Hun er i en situation hvor hun som professionel, skal yde en "behandling" til en bruger.

Karina burde nok have bevaret roen, og forsøgt at tale sig igennem forløbet. På den anden side kan vi ikke lade være med at tænke følgende tanker.

• Er det egentlig okay at Karen slår ud efter Karina, hun burde vel sådan set vide at det ikke er? ( ikke psysisk nedsat funktionsevne)
  
• Er det en formidlende omstændighed, at hun er vokset op med en voldelig far? (social arv)
• Er det Karinas anmassende facon der trigger Karen eller er det, de fortrængte erindringer hun åbner op for igennem deres samtale? (omsorgstvang)
  
• Var det narrative forhold mellen Karina og Karen ikke klar til sådanne samtaler?

Er der en udvikling for Karina gennem oplevelsen?

Ja det mener vi der er, hun er nyudannet pædagog og skal først nu til at lære at tackle sådanne situationer. Det er ikke noget man lærer på seminaret, det er læring gennem oplevelser. Hun er blevet rykket fra sin sikkerhedszone ud i noget ukendt, og vil næste gang være bedre rustet.