K & K

Karen og Karina har nu en samtale hver dag, for at få bearbejdet hele processen ordentligt igennem, så Karen ikke risikerer at holde sig på afstand pga. frygt. Samtalerne går egentlig meget godt, indtil en dag hvor Karen ivrigt fortæller om hendes barndom og hvordan det var at komme hjem til en fuld far hver dag.
I starten er Karina meget lyttende og omsorgsfuld, men som Karens historie skrider frem, bliver Karina mere og mere ukoncentreret og falder lidt væk fra samtalen. Karen opdager hurtigt dette, stopper med at snakke og kigger vredt ned i jorden. Karina bliver opmærksom på at Karen er blevet indadvendt igen, og skynder sig at komme tilbage i samtalen. Hun prøver at presse Karen til at fortælle videre, men Karen føler at Karina har overtrådt hendes personlige grænser, hun reagerer voldsomt og slår ud efter hende.
Karina bliver enormt chokeret over at Karen kunne finde på at slå ud efter hende, reagerer instinktivt, rejser sig og råber ad Karen; "du skal fandeme ikke slå ud efter mig! Hvad nu hvis du havde ramt mig?!" Karen sidder med store, forskrækkede øjne, men Karina bliver ved med at råbe ad hende.

Karen forlader rummet, fordi hun føler sig overfuset.
Karina kommer til sig selv, og går efter Karen for at give hende en undskyldning, men hun vil ikke snakke.

Karina har meget dårlig samvittighed, og beslutter sig derfor for at gå ind til Lars, for at snakke med ham om hændelsen.

- Gruppe 1