onsdag den 2. marts 2011

Afslutningen

Inde på Lars' kontor, får Karina fortalt ham om situationen med Karen. Lars fortæller om dengang han var nyuddannet, og om hvor uerfaren og tvivlende han var. Han havde været ude for noget lignende, og vidste at det ikke var nemt at håndtere en stressende situation uden erfaring og selvbeherskelse. "Jeg synes vi skal få fat på Karen, og få snakket tingene ordentligt igennem alle tre, og så skal du love mig at du kommer til mig, hvis du ender i en situation, hvor du ikke mener du kan styre det." Lars lægger en hånd på Karinas skulder, og Karina nikker taknemmeligt.

Midt i samtalen ringer telefonen, og Lars må derfor afbryde Karina for at tage den. Det er en pædagog fra bostedet hvor Per bor. Lars bliver tom i blikket. Samtalen stopper, Lars lægger på og stirrer tomt ud i rummet. Han blinker og kommer til sig selv; "Per ligger på sygehuset og han er i livsfare."
Lars skynder sig ud for at tage sin jakke og kører på sygehuset. Karina sidder tilbage, helt fortvivlet.

To timer senere kommer Lars tilbage, for at fortælle de andre pædagoger og medarbejdere om hvad der er sket. "I går var Per i byen, og han blev så beruset, at han faldt i havnen. Redningsfolkene nåede kun lige at få ham op, inden han druknede. Nu ligger han på intensiv, og de gør alt hvad de kan for at få ham uden for livsfare."

1 år senere...

Pers tilstand blev stabiliseret, og den dag i dag lever han i bedste velgående. Han har været ædru siden den forfærdelige oplevelse, men er nu ikke længere på Flower Power. Han bor nu på et behandlingshjem, hvor han får hjælp til at styre sit misbrug og sin aggressivitet.
Karina fik lov til at blive på Flower Power, og er nu godt i gang med at opbygge et godt tillidsbånd til Karen igen. Karen er også blevet bedre til at åbne sig op for Karina.
Lars kan se at tingene er begyndt at fungere bedre, og han er også selv blevet bedre til at være mere opsøgende og deltagende i de forskellige værksteder.
Benny har det også godt, han fik ikke varige mén af slaget. Han elsker sit job og har planer om at blive der til han går på pension om 10 år.

- Gruppe 1

3 kommentarer:

  1. Kære gruppe
    Så fik I lagt sidste pen på fortællingen.
    Som forberedelse til vejledning torsdag morgen, kan I begynde at overveje, hvilke teorier og begreber fra undervisningen i fagene der kan anvendes analytisk på fortællingen.
    Mange hilsner
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Jeg synes det er en rigtig flot blog I har fået fremstillet! Jeg elsker farverne.

    Jeg synes måske at billedet for oven skulle fjernes, da det ikke er annonymt længere, efter vores besøg i dag. Men det er helt op til jer selv! :)

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet