Det er mandag morgen og alle kommer tilbage efter en god weekend.
De mødes som altid i caféen til morgenmad, så de kan fortælle, hvis de har oplevet noget de vil dele med de andre.
Per er ikke mødt op som han plejer sammen med hans venner, og han har ikke været hjemme på bostedet siden lørdag aften, så folk er bekymret og snakker om, hvor Per mon er.
Karen fortæller at hun har syet på en brudekjole hele weekenden, som skal være færdig til om 14 dage. Karina (som er pædagog) og nogen af de andre virker meget interesseret og spørger indtil hvordan kjolen ser ud og hvem den er til.
Mens Karen fortæller hvordan kjolen ser ud og at den er til hendes søster lyder der et ordentligt brag… Døren til caféen bliver banket op i vægen og ind kommer Per. Han ser aggressiv og fuld ud, så Benny rejser sig fra sin morgen kaffe og går over i mod Per.
Per råber en masse skældsord som støder de andre medarbejdere, så mens Benny er på vej op til ham prøver han at tale ham til ro, men der er så meget postyr i lokalet, så Per bliver frustreret og skubber derfor til Benny…
Benny ryger bagover og slår hovedet hårdt ned i gulvet, men rejser sig op på trods af sine kraftige smerter.
Lars rejser sig for at hjælpe Benny med at få Per til at falde til ro, hvilket også lykkes, så de ringer til bostedet hvor Per bor og beder dem komme og hente ham, da han er meget fuld og trænger til at sove rusen ud.
Efter hændelsen fortsætter dagen som den plejer for medarbejderne på Flower Power, men der er meget snak i krogene om, hvad der lige gik galt for Per, og hvorfor han var begynde at drikke igen.
Lars får en snak med Benny. Han vil gerne høre hvordan han har det, og han fortæller at han stadig har meget ondt i hovedet, så Lars beder ham om at tage til læge og så kan de snakkes ved næste dag.
Tirsdag mødes Lars og Benny igen til en snak. Benny fortæller Lars at han havde fået
en lille flænge i hovedet og at lægen mente, at han havde fået en mindre
hjernerystelse. Lars vil indberette Per for vold og melde Bennys skade som arbejdsskade, men
Benny mener ikke at det er nødvendigt, da han jo er okay.
Som leder siger Lars, at det skal indberettes og at Benny ikke har noget valg, da det er hans pligt.
Lars og Benny diskuter frem og tilbage om hændelsen, men har svært ved at blive enige.
Benny: ”Er du klar over hvilke følger det har for Per, hvis sagen bliver indberettet? Han risikerer at blive fyret fra Flower Power, hvilket ville være et stort tab for ham, og det vil bestemt ikke hjælpe ham på længere sigt. Derfor synes jeg helt klart det vil være bedre, hvis vi kan hjælpe ham i den rigtige retning.”
Lars: ”Vi er nød til at indberette sagen, hvis det får konsekvenser for dig på længere sigt. Per bliver ikke straffet ifølge straffeloven § 16 Stk. 2, så det er jo op til os, om det har nogen konsekvenser for Per.”
De bliver enige om, at indberette sagen og vil begge tage en alvorlig snak med Per, om at det selvfølgelig aldrig skal ske igen, og at det en anden gang vil få en konsekvens.
- Gruppe 1
Kære gruppe
SvarSletGod fortælling og interessant pædagogisk dilemmapræsentation mht indberetning.
Inden I får sidste brik, skal I bringe Karen og Karina ind i fortællingen igen.
Karen bliver stærkt påvirket og reagerer på hændelsen - beskriv hvordan. Hvordan håndterer Karina det?
Mh
Lisbeth