Gyserfortælling

Engang for mange, mange år siden, levede der en kæmpe drage. Den var så stor, at den ikke engang kunne være herinde i børnehaven, så derfor boede den ude på et kæmpestort bjerg, langt væk fra byen.

En dag hvor jeg var i børnehave, skete der noget meget underligt. Lige pludselig lød der en mærkelig lyd, og der blev helt mørkt udenfor. Jeg blev ret bange, men jeg gik alligevel ud for at hvad der skete.
Jeg åbnede døren...

Da jeg kom ud, så jeg den kæmpestore drage. Den havde stooore, gule øjne, og den stirrede direkte hen på mig!

Folk i byen havde snakket om dragen, men de havde aldrig set den.
Der gik rygter om at den spiste små børn, men det ,var jeg nu ikke så sikker på.

Dragen gav et kæmpe brøl. Jeg blev bange, men det virkede alligevel som om dragen bare gerne ville have noget hjælp, så jeg gik hen til den.

Dragen kiggede bedrøvet på mig og spurgte om jeg ikke nok ville klø den på ryggen, da den jo ikke selv kunne nå.

Det gjorde jeg så, og dragen og jeg er blev venner.
Den gav mig en flyvetur henover børnehaven, og det var virkelig sejt!

Gruppe 1

Onsdag den. 9 marts

I dag mødtes vi klokken 9.00 på skolen for at diskuter, hvilke teorier vi kunne koble sammen med vores fortælling... Vi var faktisk rimelig enige om det hele, så det gik rigtig godt.

Kan ikke lade hver med at tænke på da Lisbeth fortalte os, at vi skulle koble det teori på vores fortælling som vi, havde lært ind til nu, hvordan jeg pludselig følte mig tom inden i.  

TEORI!!!

Kunne på det tidspunkt overhovedet ikke komme i tanke om, hvor i vores fortælling man kunne referer til noget som helst teori... 

Men man må sige, at jeg er blevet klogere. 

Kan næsten ikke stoppe med, at finde eksempler fra fortællingen, hvor der kan kobles teori på.

Så vi føler helt sikkert, at vi bliver klogere og det er en fantastisk fornemmelse.
  

"Fjollede tøser!"
Det skal der også være plads til.

Vi sluttede dagen af med en lille hygge tur på på Mc Donalds og slog derefter et smut forbi vores
"Flower Power", hvor vi købte lidt gaver til os selv.

Tusind tak for en hyggelig dag gruppe1.

Anerkendende relationer

En gensidig anerkendelse bidrager til en relation, hvor begge parter får mulighed for at blive hørt og set. Man står som ligeværdige subjekter, hvor begge parter kan skifte perspektiv i betydningen at forstå, hvordan man oplever, hvad den anden part fortæller, uden at miste grebet. Anerkendelse er også at lytte til, hvad modparten har at formidle. Man skal være spørgende på en imødekommende måde, så modparten føler sig set og hørt.

Hvis man tager episoden mellem Karen og Karina, hvor Karina ser at Karen ikke har det så godt og går hen til hende og spørger, om hun ikke vil snakke om det. Det er anerkendende på den måde at Karen føler sig lagt mærke til og hun åbner sig også op indtil den dag Karina mister grebet, hvor hun først flyver væk i sine egne tanker også prøver hun undskyldende at komme tilbage i samtalen, men da det ikke virker bliver Karen udad reagerende og det påvirker Karina så voldsomt, at hun også selv bliver verbalt udad reagerende.
Karina kunne godt have grebet situiationen bedre an. Hun prøvede til at begynde med at undskylde, hvor hun måske skulle have sagt at hun godt kunne forstå Karens vrede. Også måske have haft givet hende lidt tid for sig selv. Da Karen så slår ud efter Karina og hun farer op, skulle hun i stedet have haft talt til 10 og igen kommet imødekommende hen til hende og sagt at hun godt kunne forstå hendes frustration, men at man må ikke slå.

Senere går Karina ind til Lars og han fortæller anerkendende at han selv har været udat for det samme engang, da han stadig var en grøn pædagog. Men at det er en konflikt man skal lære at håndtere med tiden og at det er svært i starten.

Vi synes det er rigtig godt at Lars drager sin egen erfaring ind, da det ikke får Karina til at føle sig som den eneste i verdenen der har været udsat for det.

At være anerkendende er en vigtig del af det pædagogiske arbejde da det viser respekt ved begge parter og man er ligeværdig med hinanden.

Konflikt

Episoden hvor Per kommer på arbejde og er fuld, ender ud i en konflikt mellem Per og Benny.

Benny prøver at tale Per til ro, men Per reagere voldsomt og slår ud efter ham.

Ifølge Lennéer-axelson og Thylefos' konfliktstile priotere Per sine egne behov, på bekostning af Benny's. Dette medfører en konkurrerende stil med en vinder og en taber.

Benny priotere Pers behov fremfor sine egne, hvilket repræsenterer en tilpassende eller eftergivende stil.

De løser konflikten med en uheldig drejning, men skulle istedet priotere såvel deres egne som hinandens behov. Dette ville nemlig medføre en samarbejdende stil, der også er integrerende og problemløsende i stedet for anklagende, undskyldende og flugtsøgende.

" Det gode liv"

Som forældre, læger, psykologer, lærere, pædagoger m.m. arbejder vi grundlæggende, men ofte underforstået, ud fra nogle forestillinger om, hvad der er godt for andre, og hvad der kan medvirke til at skabe livskvalitet for andre. Ingen af os har vel sat os for, at gøre livet og livskvaliteten ringere for de mennesker, der er afhængige af os og vores arbejde. Vi ønsker og arbejder på at skabe betingelser for, at de børn, vi opdrager, og de voksne, vi arbejder med, får ”et godt liv”. Men hvad er vores forestilling af ”det gode liv”? (Denne tekst er fra bogen ”kvalitet i omsorg og pædagogik”)


I vores fortælling fra Flower Power møder vi, Per som er en mand på 39 år. Han har tidligere haft problemer med alkohol, men har fået hjælp og er kommet videre i sit liv. (”Det gode liv”)

Men nu diskuterer vi så i gruppen, om Per definer hans nye liv som ”det gode liv” siden han vælger, at gå tilbage i det gamle mønster igen. (Altså det vi andre ville kalde ”det dårlige liv”)?

Set fra vores synspunkt er det bestemt ikke livskvalitet at drikke sig fuld og være voldsom over for andre mennesker, og bestemt ikke mennesker der prøver, at hjælpe med at give en et bedre liv.

Måske synes Per at livskvalitet for ham er, at kunne være fri, at drikke, ikke være afhængig af noget eller nogen. Måske er der ren faktisk mennesker i denne verden, som ikke ønsker at følge normen / normaliseringen.

Vi skriver i fortællingen, at Per til sidst bliver meget fuld, falder i havnen, men får hjælp og overlever hændelsen. Han bliver fyret fra Flower Power og kommer på et behandlings hjem.
Men så kan vi igen spørger os selv, om det er ”det gode liv”. Måske Per rent faktisk gerne ville leve i sit misbrug eller måske hellere dø?

Der er ikke en opskrift til det gode liv, men en masse forestillinger om, hvad ”det gode liv” er, og hvordan vi bære os ad med at få det.

Per bor i beskyttet bolig, hvilket han i fortællingen er meget glad for, da han føler at alle fra stedet er en del af hans familie.
Han følges hverdag på arbejde med hans ”familie” som også arbejder på Flower Power.
(Så alle dage er meget skemalagt for Per og hans familie.)

Selv om man måske prøver ikke, at skemalægge dagene, men selv give folk med nedsat funktionsevne mulighed for, at vælge hvordan deres hverdag skal fungerer, ja så skal en dag ifølge os være meget struktureret, da vi føler, at det er den bedste måde at kunne sikre at men arbejder sig frem mod det gode liv.

Nu er Per kommet på behandlingshjem, men er det livskvalitet?

Omsorg - Omsorgstvang

Omsorg er ikke blot "at ville den anden det gode"; i omsorg indgår også ligebehandling og selvbestemmelse. Ligebehandling handler ikke om at behandle alle ens, men at behandle den enkelte ud fra hvilke behov denne har. Selvbestemmelse handler om muligheden for at bestemme over sig selv og sit liv, det betyder ikke nødvendigvis at andres indblanding er udelukket, men blot at den enkelte har denne selvbestemmelse og evnen/retten til dette.

Omsorg handler meget om respekt, accept og forståelse for den enkelte. Det handler om respekt for den andens grænser, om anerkendelse af den andens behov, forståelse og vilje. Et brud på disse grænser, kaldes omsorgstvang; føler brugeren sig tvunget til f.eks. at fortælle noget personen ikke har behov for at fortælle, vil dette være omsorgstvang fra pædagogens side, også selvom det ikke er pædagogens intention, men at pædagogen selv mente han/hun havde en god tanke bag handlingen.


"I starten er Karina meget lyttende og omsorgsfuld, men som Karens historie skrider frem, bliver Karina mere og mere ukoncentreret og falder lidt væk fra samtalen. Karen opdager hurtigt dette, stopper med at snakke og kigger vredt ned i jorden. Karina bliver opmærksom på at Karen er blevet indadvendt igen, og skynder sig at komme tilbage i samtalen. Hun prøver at presse Karen til at fortælle videre, men Karen føler at Karina har overtrådt hendes personlige grænser, hun reagerer voldsomt og slår ud efter hende."

I fortællingen hvor Karina ubevidst træder over den usynlige grænse Karen har trukket omkring sit privatliv og omkring hvad hun ønsker at fortælle, misforstår Karina situationen. Hun mener at hun yder omsorg ved at "presse" Karen til at fortælle videre, selvom hendes tillid til Karina er brudt og at hun derfor ikke længere ønsker at indvie Karina i hendes privatsfære. Karina mener selv at hun, ved at blive ved med at spørge ind til Karens liv, viser interesse, hvorimod Karen tydeligvis har behov for en anden form for omsorg; respekt.

Idet Karina ikke var "til stede", mens Karen åbnede sig op omkring hendes barndom, blev respekten ikke overholdt og da Karina prøver at "gøre skaden god igen", er det for sent. Karen føler derfor at hun bliver tvunget til at skulle fortælle noget, hun ikke længere har lyst eller behov for at fortælle, netop pga. bruddet på selvbestemmelsen. Karina accepterer ikke at Karen selv bestemmer hvad hun ønsker at fortælle.

DKK

Dagen i dag har budt på 3 timers DKK, hvor vi har snakkede meget om fortællinger og måden, at fortælle på...
Vi lavede rim og remser, hvilket jeg synes var super fedt, især da vi skulle sætte et beat på, mens vi sang/snakkede. :

Mit navn det er Maria
det begynder med M
M som i mussen, missen, måsen.

Det var som om, at alle i klassen lige "vågnede" og så var der gang i 10rv2.- "Det var rigtig sjovt."

Derudover hørte vi en sang/fortælling om "DEN GRIMME ÆLLING", dog i en lidt anden fortælling, men med den samme morale.